Nordens ressourcer
Island vil lede samarbejdet i Nordisk ministerråd i 2004 under overskriften Nordens ressourcer. Overskriften har omfattende referencer. Med ressourcer henvises der til samfundsorden, sociale omstændigheder, kulturarv og natur-ressourcer. Hovedressourcen er dog selve nordboerne og formandskabets overordnede mål er at udbygge og gøre bedre brug af de menneskelige ressourcer for at styrke Nordens konkurrencedygtighed internationalt.
Formandskabet har tre hovedtemaer – demokrati, kultur og natur – og de flettes sammen på forskellig vis. Brug af de menneskelige ressourcer kan ikke adskilles fra kultur, samfundsorden og den demokratiske tradition. Forbindelsen mellem naturressourcer og de menneskelige ressourcer er ubrydelig, fordi menneskelig kundskab og genialitet er forudsætningen for at vi kan gøre brug af naturen og skabe nye værdier.
Nordisk ministerråd udformer og styrer adskillige samarbejdsprojekter som f.eks. dem der foreslås i Islands formandskabsprogram. Ministerrådet har ansvaret for nordiske aftaler og konventioner, forskning og driften af 30 nordiske institutioner og informationskontorer. Ministerrådet består af 17 fagministerråd.

