De menneskelige ressourcer

Da nordboerne selv er Nordens mest frugtbare ressource, er det vigtigt at vide, hvordan denne bedst kan kultiveres og bruges. Ballasten i den nordiske velfærdsmodel er fællesansvaret for individets velfærd og sikkerhed. Her bygger de nordiske lande på fælles værdier.

Folkesundheden skal forbedres
Med organiserede, anerkendte og videnskabeligt afprøvede foranstaltninger er der gjort en indsats for forbedret sundhed for folket eller definerede samfundsgrupper. Det har resulteret i, at der er oprettet folkesundhedsinstitutter i alle de nordiske lande. Island ønsker at styrke samarbejdet mellem folkesundhedsinstitutterne og vil tage initiativ til at deres repræsentanter mødes til årlige samrådsmøder.

IT i sundhedstjenesten
Island lægger vægt på at styrke og gøre bedre brug af ressourcer i sundheds- og socialtjenesten. Det er yderst vigtigt at forbedre servicen for medborgerne og øge færdighederne blandt de ansatte i socialtjenesten ved at udnytte IT og samle oplysninger på en organiseret og sikker måde. Hovedopgaven er at oprette et sundhedsnet med elektroniske sygejournaler og forskellige databaser. Landene er ikke kommet lige langt på dette område. Det er derfor vigtigt at samarbejde. Grundlaget for samarbejde om at udvikle elektroniske sygejournaler bør undersøges, og der lægges vægt på forskning i dette øjemed.

Personalepolitik i sundheds- og socialtjenesten
Sundheds- og socialtjenesten i Norden kræver omfattende arbejdsstyrke og de ansattes færdigheder er af stor betydning. Personalet i sundhedstjenesten er veluddannet og denne menneskelige ressource skal styrkes mest muligt. I begyndelsen af et nyt århundrede står de fleste lande dog overfor en mangel på personale i sundhedssektoren og en ubalance mellem specialer. Sundhedstjenesten konkurrerer i stigende grad om personale med andre sektorer. I løbet af 2004 skal der arbejdes for at formidle oplysninger mellem landene om personalepolitik i sundheds- og socialtjenesten og om de vigtigste fremskridt på dette område.

Koordineret ældreforsorg
Én af de opgaver der skal løses for at forbedre ældreforsorgen er at udvikle og koordinere et servicenet af hjemmehjælp, hjemmepleje, gerontologiske afdelinger og institutionsanbringelse. Samtidig er der ikke tilstrækkelige tilbud til at møde de ældres midlertidige behov. Det er vigtigt, at ældre mennesker får støtte til at bo hjemme så længe som muligt for at kunne deltage i det almindelige, daglige liv. Det er også vigtigt at gøre arbejdet inden for ældreservicen attraktivt og forbedre de ansattes uddannelse. Island vil foreslå, at en fremtidsvision for ældreforsorgen drøftes i nordiske fora.

Nye beskæftigelsesmuligheder for handikappede
Handikapservice står ved et vendepunkt. Nye synspunkter vinder frem, og der fokuseres i højere grad på muligheder og evner. Under det europæiske handikapår i 2003 blev der lagt stor vægt på at finde frugtbare løsninger for at sikre fuld beskæftigelse til handikappede. De har et stort potentiale og skal have lejlighed til at udvikle sig på egne betingelser. Island foreslår, at der skabes nye beskæftigelsesmuligheder for handikappede.Samtidig mener Island, at handikappede på samme måde som andre så vidt muligt, skal have lige ret til uddannelse og arbejde. Derfor foreslås det, at Nordiska samarbetsorganet för handicappfrågor, NSH, undersøger mulighederne for nordisk personaleudveksling for handikappede på beskyttede arbejdspladser. Målet er at påbegynde et pilotprojekt i løbet af 2004.

Bedre service for børn med særbehov
Island forbereder et forslag om, at der redegøres for den service, der ydes til børn med særbehov og deres familier. Det skal specielt undersøges om den service, der hidtil for eksempel har været forbeholdt familier med handicappede børn, også kan være til nytte for andre familier, der har brug for hjælp på grund af sygdom eller sociale omstændigheder.

Indsatser mod misbrug af rusmidler
Meningsudveksling og gensidig formidling af oplysninger om brug af rusmidler i Norden er vigtig i kampen mod misbrug. Der lægges også vægt på, at de nordiske lande styrker samarbejdet om indsatser mod misbrug af rusmidler og bliver enige om fælles mærkesager internationalt. Der foreslås en nordisk undersøgelse af resultaterne af de behandlinger, som unge misbrugere får tilbudt.

Behandling til fængslede misbrugere
Norden har deltaget aktivt i kampen mod sygdomme i Østersørådets regi, blandt andet i fængsler i Baltikum og Rusland. Det er vigtigt at foretage komparative undersøgelser i nordiske fængsler og samle flere oplysninger om fangers helbred, smitteveje, beskyttelse mod sygdomme og misbrug af narkotika og alkohol. Det er også vigtigt som eksperiment at tilbyde misbrugere, der er til afsoning, tidsbegrænset behandling og bruge fængselstiden til aktiv behandling.

Bolig til alle
Alle behøver tag over hovedet, og det er en af myndighedernes hovedopgaver at sikre, at alle kan bo i en sikker bolig. Med dette for øje agter Island at arbejde i henhold til Samarbejdsprogram for bygge- og boligsektoren 2002-2005. Der lægges vægt på et projekt, der har til formål at skabe overblik over boligsituationen i forskellige regioner. Projektet udarbejdes i samarbejde med embedsmandskomiteen for regionalpolitik og Nordregio, det nordiske center for regional udvikling. Social boligpolitik bliver drøftet på en konference under formandskabsåret. Der sigtes på at påbegynde et projekt om bæredygtig udvikling på bolig- og bygningsområdet. Under dansk ledelse er der udarbejdet et pilotprojekt om erfaringer med bypolitik i Norden, der bliver introduceret på en konference i Danmark i 2004.

Målrettet regionalpolitik
Island ønsker at prioritere to hovedopgaver i regionalpolitikken: forøget brug af IT og indsatser for at opbygge et stærkt uddannelses- og kulturudbud i områder med spredt bebyggelse.
Der skal arbejdes hen mod et styrket netsamarbejde og distancesamarbejde på basis af en undersøgelse om bredbåndspolitik i Norden. Det foreslås, at universiteter i udkantsområder får til opgave at undersøge både betydningen af distanceuddannelse for regional udvikling og betydningen af telemedicin for sundhedstjenesten.
Island støtter EU’s Arktiske programs prioritering af brugen af IT inden for handel og markedsføring.
Der skal gøres en indsats for at forøge beskæftigelse for kvinder og unge i områder med spredt bebyggelse.
Den virksomhed der foregår i Nordregio skal styrkes. Det foreslås, at instituttet får til opgave at evaluere resultaterne af regionale indsatser i Norden.
Island vil lægge vægt på samarbejdet inden for EU’s programmer om regional udvikling i Norden. Samarbejde om transportløsninger og boligpolitik er vigtigt for at styrke beskæftigelse og bosættelse i udkantsområder.
I 2004 agter Island at lægge vægt på yderligere støtte til regionalsamarbejdet i de nordiske grænseområder og følge op på rapporten Vestnorden i det nordiske samarbejde.

Væk med den kønsbestemte lønforskel
Under formandskabet vil Island især lægge vægt på tiltag til at mindske kønsbestemte lønforskelle i tråd med Ministerrådets ligestillingsplan. I denne forbindelse understreges vigtigheden af et samarbejde mellem ligestillings- og arbejdsmarkedssektoren. Det nordiske arbejdsmarked er endnu kønsopdelt, selvom kvinder målrettet er blevet opfordret til at søge arbejde inden for arbejdsområder, der traditionelt har tilhørt mænd. Island mener også det er vigtigt at fokusere på de områder, der traditionelt har været kvindernes, så mænd får bedre mulighed for at arbejde inden for pleje og pædagogik. Der afholdes et seminar om det k¢nsdelte arbejdsmarked.  Et skridt hen mod ligestilling er at sikre kønnenes lige ret til forældre- og barselsorlov. Island satser på, at der i løbet af året udføres en komparativ undersøgelse af erfaringen med barselsorlov blandt nordiske forældre samt hvilke hindringer der er for, at folk gør brug af denne ret.
I 2004 er det 30 år siden det nordiske ministerråd om ligestilling blev stiftet. Island ønsker at mindes dette med et jubilæumsseminar hvor man ser tilbage, vurderer resultaterne og overvejer, hvad der kunne være gjort bedre.

Fri bevægelse af arbejdskraft
Det er vigtigt, at projekter om gensidig anerkendelse af erhvervskvalificering føres ud i livet i Norden. Island vil også lægge vægt på, at der bygges videre på konklusionerne fra et projekt om indflydelsen af arbejdsformidling i områder med ensidigt erhvervsliv. I disse områder må der foretages yderligere arbejdsmarkedsundersøgelser.

Der er mange tegn på, at de ældre aldersgrupper har større vanskeligheder på arbejdsmarkedet end andre, og at deres arbejdskraft ikke udnyttes som den burde. Derfor ønsker Island at gøre en indsats for at ældre ansattes stilling på arbejdsmarkedet undersøges. Se en analyse publiceret i 2004.   Der skal også bidrages til bedre samråd om forbedret sundhedsbeskyttelse og sikkerhed for de ansatte ved storbyggerier.

Der skal fortsat arbejdes på en gennemgang af regler, der hindrer borgernes frie bevægelighed over landegrænser. Her tænkes også på arbejde og sociale rettigheder for tredjelandsborgere med opholdstilladelse. Desuden vil Island lægge vægt på, at programmet for Nordisk Ministerråds samarbejde på arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet bliver revideret, og at der fremlægges udkast til et nyt program for 2005-2008.

Konkurrence om forbrugeroplysninger
Nordens beboere er bevidste om deres forbrugerrettigheder og stiller krav om kvalitet, pris og sikkerhed. Herved lægges et sundt pres på erhvervsliv og myndigheder. Dette er især en fordel, når rammerne for erhvervslivet ændres hurtigt i takt med globalisering, øget elektronisk handel, privatisering og virksomhedsfusioner. Derfor er det vigtigt at sikre forbrugernes retssikkerhed i handel på frie og åbne markeder, der styres af konkurrence.

Island vil forberede seminarer om forbrugerpolitik, både om forbrugerbeskyttelse og om de unges livsstil og forbrugsmønster. Det er også vigtigt, at forbrugernes stilling i Vestnorden får særlig opmærksomhed i landenes samarbejdsprojekter.

Der vil blive afholdt en konkurrence i Norden i 2004 om det bedste oplysningsmateriale om forbrugeranliggender. Under Nordisk Råds session i Island i 2005, vil der blive overrakt en udmærkelse.

Island vil gøre en indsats for bedre brug af det nordiske samarbejdsnet om forbrugeranliggender og forbrugerundersøgelser ved udformningen af en handlingsplan om nordisk samarbejde på dette område.

 



Stoðval