Uddannelse og videnskab

Island lægger vægt på, at det nordiske uddannelses- og videnskabsmarked, så vidt muligt, skal fungere som en helhed. Dette fører til både en mere funktionel arbejdsmåde og synergi.

Prioriteringer følges op
Island agter at følge op på Sveriges resultatrige indsats på kultur- og videnskabsområdet, i overensstemmelse med blandt andet rapporten Nordbornas rättigheter. Der arbejdes på at indføre en ny ordning for støtteprojekter under fællesbegrebet Nordplus, Nordunet3 skal udbygges og der skal foretages ændringer i nordiske forskningsinstitutioner. Samtidig skal Nordisk Ministerråds handlingsplan for uddannelse og videnskab 2000-2004 følges op.

Island vil tage initiativet til at udforme en koordineret uddannelses- og videnskabspolitik for Ministerrådet. Der vil blive lagt vægt på et forstærket samarbejde om tværfaglige opgaver i rådgivende udvalg på disse områder.

Livsfærdigheder og den levende skole
Island vil bidrage til, at livsfærdigheder debatteres i løbet af 2004. Denne debat skulle gerne knyttes til andre begreber, der ofte figurerer i diskussionen om skolen i Norden. I bestræbelserne for at opdrage et helstøbt individ bør det veje tungt, at arbejde med begreber som demokrati som tankeform, færdigheder og ledelsesform med vægt på de unges virke. Det er naturligt at disse sættes i fokus under en temakonference i 2004, Uddannelse og menneskelige ressourcer – et levende skolesamfund for fremtiden.

Koordinering inden for forskning og innovation
Der skal arbejdes for øget samarbejde mellem de nordiske universiteter og andre institutioner og virksomheder, der udfører forskning på topniveau for at sikre kvaliteten af forskeruddannelsen. Norden skal også være et forbillede med hensyn til at koordinere forsknings- og innovationssystemer i tråd med hvad EU efterlyser i sit program om det europæiske forskningsområde. Island agter at følge op på konklusionen af hvidbogen, der blev fremlagt under Nordisk Råds session i Oslo 2003, om Norden som ledende region for forskning og innovation. Vigtigst i hvidbogen er forslag om at skabe et godt netværk mellem universiteter, forskningsinstitutioner og fonde, der støtter forskning, teknologisk udvikling og innovation. Samtidig ønsker Island at fremme koordineringen af initiativer og styrke samarbejdet mellem ministerråd og institutioner inden for disse områder. I et samarbejde mellem disse parter afholdes en international konference om, hvordan en udbytterig teknologi- og videnskabspolitik bedst kan udformes og følges op.

Innovation i erhvervslivet
Det er et erklæret mål at styrke erhvervslivets konkurrencedygtighed og udrydde hindringerne for, at Norden bliver et fælles hjemmemarked. Island vil prioritere disse mål. En del af opgaven er at analysere den forskel der er på nordiske virksomheders driftsvilkår, og som står i vejen for deres udvikling og konkurrenceevne. Det skal også vurderes, hvordan disse hindringer kan ryddes af vejen, og hvordan viden og penge bedst kan flyde mellem landene.

Der skal gøres en indsats for at formindske kløften mellem videnskabelig forskning og innovation i erhvervslivet. Hvidbogens konklusioner kunne være et indlæg her. Landenes konkurrenceposition og økonomiske fremskridt afhænger i stor grad af synergieffekten mellem disse to faktorer.
Island agter at gøre sit til at skabe større forståelse for denne effekt og for at man kommer videre i bestræbelserne på at styrke samarbejdet mellem forskere og innovatørerne i erhvervslivet. En vigtig forudsætning for at det kan lykkes er, at ministerrådet for uddannelse og videnskab og ministerrådet for erhverv arbejder sammen. Der vil blive lagt vægt på at forstærke samarbejdet med og mellem de nordiske institutioner, der har som mål at forbedre erhvervslivets nordiske og internationale rammer. Der vil også blive lagt vægt på kontakten til Nordisk Innovationscenter, der afløser Nordisk Industrifond og Nordtest, og åbner i begyndelsen af 2004. Island har den indstilling, at det nye center skal have en ledende rolle, især i at styrke samarbejdet om forskning, teknologisk udvikling og innovation, men også i at rydde hindringer for erhvervsmæssige fremskridt af vejen. Der lægges vægt på, at centret straks det første år bliver godt præsenteret og anerkendt som et bærende element i innovation og økonomisk udvikling i Norden.

Rapporten Vestnorden i det nordiske samarbejde bliver en vejviser i arbejdet for at styrke erhvervsliv og økonomisk udvikling på Færøerne og i Grønland. Der lægges vægt på forskning og innovation i erhvervslivet og på at etablere et kontaktnet for små og mellemstore virksomheder.

Fleksibel uddannelse
Voksenuddannelse i sin bredeste betydning er i hurtig udvikling. Fleksibel uddannelse giver uddannelsesmuligheder, hvor der ikke er adgang til traditionelle skoler. Den skaber også grundlag for skolesamarbejde, både i de enkelte lande og de nordiske lande imellem. Det undersøges, hvordan voksenuddannelse og fleksibel uddannelse kan indarbejdes i regionale udviklingsplaner i Norden, så de menneskelige ressourcer i områder med spredt bebyggelse udnyttes bedre. En konference om dette emne bliver afholdt i Reykjavik i l¢bet af året.

Et nyt nordisk sprogråd
Det er vigtigt at styrke de nordiske sprogs position, både i og udenfor Norden. Island ønsker, at det nye Nordiske Sprogråd baner vejen for de nordiske sprog og styrker dem i de unges engelskfarvede sprogomgivelser. Der må også gøres en indsats for at styrke nordisk sprogforståelse, især med hensyn til de små sprogsamfunds problemer.

 



Stoðval