Demokratiets fremtid i informationssamfundet


Rapport

rapport

Demokratiets fremtid i informationssamfundet

Nordica Hotel Reykjavík 26. – 27. august 2004

Konferenceleder: Sigrún Stefánsdóttir

Torsdag, 26. august

Åbning:
Geir H. Haarde, finansminister, holder tale på statsminister, Davíð Oddssons vegne

Ministeren fastslog i sin tale at demokratiet står stærkt i Norden. De nordiske lande er i forreste række når vi ser på den teknologiske udvikling og anvendelsen af teknologien i demokratiets tjeneste. Alligevel er der brug for mere samråd mellem borgerne og myndighederne, og der kan teknologien og brugen af Internettet være til stor gavn og på mange måder styrke demokratiet. Vi vil så gerne værne om den nordiske samfundsstruktur og det er vigtigt at overføre til de kommende generationer de demokratiske værdier vi har fået indbygget i vort velfærdsystem. Den unge generation vokser op omgivet af teknologi i alle ender og kanter, og derfor bør vi finde løsninger der kan indflette disse værdier i de nye værktøjer og i de unges omgivelser. Det er langt fra sikkert at interessen for nationale og lokale sager er i høj kurs hos fremtidens generationer og politikerne må derfor “markedsføre” demokratiet på en sådan måde at de unges interesse vækkes. Udviklingen peger hen imod det teknologiske demokrati og det bør understøttes (der skal dog ikke introduceres elektroniske valg). Til syvende og sidst skal vi pleje og udvikle demokratiet i løbende takt med den teknologiske udvikling.

Ministerdebat om visioner for demokratiet i informationssamfundet de næste årtier

Indlæg fra:

Danmark: Helge Sander, minister for videnskab, teknologi og udvikling

Sverige: Marcus Bengtsson, departementsråd Justitieministeriet.

Norge: Morten Andreas Myer, moderniseringsminister

Island: Geir H. Haarde, finansminister

Finland: Marja Granlund, finansråd

NMR/s: Per Unckel, generalsekretær

Debatleder: Morten Øgård, førsteamanuensis, Institutt for Statsvidenskab, Universitetet i Oslo, Norge

Øgård indledte kort med spekulationer om e-demokratiets muligheder, som bl. a. indebærer en udvikling fra indsigtsfokus til deltagelsesfokus, d.v.s. hver borger skal deltage mere aktivt i den demokratiske debat og proces. Forskning har vist at der er store variationer imellem enkelte kommuner og regioner i de nordiske land hvad angår vilje og evne til at bruge og udvikle e-demokratiske virkemidler.

Helge Sander: Demokratiet er et af de vigtigste temaer for udviklingen af informationsteknologien. Øget brug af IT inden for den offentlige sektor i de sidste år har gjort forvaltningen både nemmere og billigere. Samtidig bliver borgerne mere aktive i den demokratiske proces ved at informationsteknologien føres hjem til folk. Undersøgelser viser at borgerne primært relaterer sig til temaer der indgår i deres dagligdag. Dette understreger vigtigheden af at tage hensyn til deres interesser, f.eks. i debatten om familiepolitik. Borgerne skal, ved hjælp af IT have bedre mulighed for at blive aktive i samfundsdebatten og få bedre mulighed for at øve indflydelse på hele den demokratiske proces.

Marcus Bengtson: Sverige er ligesom de øvrige nordiske lande inde i en ny fase i samfundsudviklingen, hvor informations- og kundskabsindustrien vokser hurtigt frem. Det prioriteres at alle borgere skal have lige muligheder for at påvirke samfundsudviklingen, vi bør være opmærksomme på at der eksisterer en kløft mellem dem der har adgang til den nye teknologi og dem der ikke har mulighed for at bruge den, det kan være på grund af dårlig økonomi, sprogbarrierer el. lign. Det er en udfordring vi står foran at reducere disse skillelinier. Internettet har i fantastisk grad forøget folks muligheder for direkte at påvirke samfundsudviklingen, og det er en spændende udvikling for politikerne at udvikle nye metoder og udforske teknologiens uendelige muligheder.
Dette sker ikke af sig selv og vi må lære af andres succeser og fejltagelser.

Morten Andreas Myer: Valgdeltagelsen i Norge er faldet støt fra 1963. Dette maner til bekymring. Folk er meget optaget af politik, men vil ikke engagere sig på den gammeldags/klassiske måde. Vi må derfor finde på nye måder til at engagere folk i politik. Forudsætningen for dette er at vi tør kaste os ud i den nye teknologi og tage den i anvendelse. De fleste har adgang til Internettet, enten på arbejdspladsen, i hjemmet eller på offentlige steder, og derigennem vil de kunne deltage i e-demokratiske processer. Vi må motivere folk til dette og samtidig fokusere på at reducere kløften imellem dem der kan og dem der ikke kan. Vi skal også finde ud af hvordan vi, via den nye teknik, kan motivere unge mennesker til deltagelse i politik. En idé kunne være at udvikle en elektronisk mødeplads hvor unge kunne udveksle meninger om samfundet og demokratiet og dermed deltage i den demokratiske debat.

Geir H. Haarde: I Island står vi midt i en udvikling hvor vi eksperimenterer med IT.
Det er nødvendigt at holde sig for øje at det ikke kun er de teknologiske muligheder der bestemmer vejen frem. I sidste ende er det de enkelte individer der bestemmer hvor vi bevæger os hen. Det afgørende spørgsmål er hvordan borgerne vil anvende teknologien.
Der foreligger en ny rapport som Islands regering har fået udarbejdet. I den er der 3 vigtige punkter:

  • Det offentlige, det gælder både stat og kommuner, skal lægge vægt på elektronisk handel og elektronisk forvaltning.
  • Der skal oprettes elektroniske portaler til den elektronisk forvaltning. Der skal tages udgangspunkt i folkets behov og denne service skal altid være tilgængelig for borgerne.
  • Man vil undersøge hvordan samrådet mellem borgerne og offentligheden skal udvides og udvikles.

Marja Granlund: Demokrati og informationsteknologi er et højt prioriteret område hos den finske regering. Det er på dagsordenen at forbedre borgernes muligheder for at bruge IT i kommunikation med det offentlige. En anden krævende udfordring er at motivere folk til i højere grad at deltage i lokal- og parlamentsvalg. Man må dog ikke glemme at svækket valgdeltagelse ikke kun kan løses ved at udvikle teknologien. Man har gennem de sidste 15 år meget målbevidst forsøgt at gøre forvaltningen mere transparent. På basis af dette har man inviteret borgerne til direkte dialog og man kan f.eks. komme i online kontakt med de fleste politikere.

Per Unckel: Informationsudviklingen forbedrer folk adgang til information. Større åbenhed betyder at borgernes krav til det offentlige vokser. IT åbner op for voksende politisk deltagelse (problemet er bare, hvad gør det politiske system ved dette?). Det bør dog understreges at alverdens teknologi kan ikke løse demokratiets krise. Demokrati handler om at tale sammen og diskutere sig frem til løsninger. Demokrati er et socialt fænomen, ikke en teknisk opfindelse.

Under ministerdebatten var deltagerne inde på mange af de temaer de nævnte i deres indlæg. Der herskede enighed om at Norden fortsat skal være i front når det gælder udviklingen af informationsteknologien, og at andre nationer skal kunne lære af os. Politikerne skal kortlægge dette felt bedre, bl.a. prøve at finde ud af de unges behov, og de skal forsøge at forhindre de digitale skillelinjer i at blive en kløft mellem de informationsrige og de informationsfattige.

IT´s effekter på demokratiet - Kim Viborg Andersen, leder af CIPS-center, Handelshøjskolen i København, Danmark

Nordboer synes generelt at teknologien i sig selv ikke er så interessant, men at det er kommunikationen mellem mennesker der gælder. Andersen indrømmede at have et instrumentalt syn på informationsteknologien i demokratisk sammenhæng, og at han ikke så meget brugte de sociale eller menneskelige briller i sine studier. Feltet er forholdsvis nyt i Norden, og om fem år vil man besidde meget mere viden baseret på empiri.
De mest interessante problematikker angående IT´s effekt på demokratiet er: Kapacitet, interaction, orientering og værdifordeling. I øjeblikket lægges der derimod størst vægt på at forøge gennemsigtighed i informationsformidling, hvilket Andersen mente kunne indebære en fare for indskrænkelse af privatlivet.

Utveckling genom inflytande - Gunilla Byström, informationschef, Bollnäs kommune, Sverige

I Bollnäs kommune er det gået stærkt fra 1999. Alle fuldmægtige kom på Internettet i 1999, alle møder blev åbne over Internettet og borgerne fik lov til at fremsætte spørgsmål til offentlig besvarelse. I begyndelsen var politikerne meget skeptiske, men forsøget har vist sig at være en kæmpesucces. Borgerne er blevet meget mere lokalt engagerede, og siden 1999 er der kommet et utal såkaldte medborgerforslag til kommunalstyrelsen. Udgangspunktet ved hjemmesidens design er at den skal være så brugervenlig som mulig. Borgerne i Bollnäs kan på ethvert tidspunkt henvende sig til myndighederne, og de besøger hjemmesiden hele døgnet. Der lægges stor vægt på at borgeren kan følge sit ærinde via nettet, dvs. at han/hun ved hvor i systemet sagen befinder sig.

30 svenske kommuner har optaget Bollnäs-modellen og de har nu besluttet at indgå i et samarbejde for at udnytte ressourcerne bedre og dermed at kunne tilbyde en bedre og mere effektiv e-demokrati service. En enkelt stemme fra salen kritiserede at man i dette system har svært ved at placere ansvaret, idet den enkelte borger ikke ved hvem der har afgivet det svar han/hun modtager fra det offentlige.

Digital divide and Cultural Diversity in a Nordic Society - Sirpa Sinikka Sassi, professor, Helsingfors Universitet, Finland

IT kan øge den kløft der findes mellem forskellige samfundsgrupper. Politikerne er forpligtede til at løse dette problem og forhindre at informationsteknologien gør denne kløft større end den allerede er. Undersøgelser og statistik viser at der er stor forskel mellem enkelte samfundsgrupper hvad angår adgang til Internettet. Denne marginalisering er ikke kun knyttet til fattigdom, der er flere faktorer der spiller ind i dette, s.s. arbejdsløshed o.s.v. Konsekvensen af denne marginalisering, d.v.s. hvis der ikke bliver gjort noget ved dette, er at kløften kan blive endnu større. Undersøgelser viser f. eks. at folk der bor i de større byer mere føler at de er en del af samfundet og de har en større ansvarsfornemmelse end dem der bor ude på landet.


Fredag, 27. august

BEST PRACTICES – PROJEKTER SOM FREMMER DEMOKRATIET

Statsförvaltningens medborgarforum i Finland - Katju Holkeri, konsultativ tjenestemand, finansministeriet, Finland

Holkeri præsenterede et forsøgsprojekt der begyndte i 1999, men blev til et permanent værktøj i 2002. Formålet med dette værktøj (Statsförvaltningens medborgarforum) er at skabe dialog mellem embedsmænd og borgere, en platform hvor man indhenter borgernes synspunkter og idéer. Et vigtigt element i systemet, er at det både findes på svensk og finsk, det er åbent for alle, der foregår ingen registrering af brugerne og de kan indsende anonyme breve om de ønsker. Erfaringer viser at anonymitet opfordrer til mere aktiv deltagelse i dialogen i dette system, og at deltagerne (selvom de relativt ikke er så mange) generelt værdsætter muligheden for at kunne deltage i den demokratiske proces.

Four Keys to the Global Village - Ásdís Halla Bragadóttir, borgmester, Garðabær, Island

IT har været højt prioriteret inden for skolevæsenet i Garðabær helt fra 1999. Alle skolelærere har eksempelvis fået sin egen laptop og i alle skoler er der to fastansatte som udelukkende beskæftiger sig med IT. Børnehaverne er nu begyndt at indlede IT og anvende den i kommunikationen med forældrene. 95% af alle hjemstande i kommunen har en Internetopkobling, hvilket gør det muligt for borgerne at kommunikere direkte med kommunen. Det viser sig også at borgerne er interesseret i denne kontakt, idet kommunen i gennemsnit får 4000 elektroniske besøg om ugen. Kommunalbestyrelsen var dog ikke helt tilfreds med dette serviceniveau og ønskede at udvide det. Løsningen blev et system kaldet “Min Garðabær”. Konceptet er at hver borger har sin egen personlige “website”, hvor de kan definere interesser og modtage oplysninger i henhold til deres aktuelle livssituation. De får f.eks. oplysninger om finansielle mellemværender med kommunen og om børnenes status i skolen (hjemmearbejde o.s.v.). Systemet er procesorienteret og borgerne kan følge sine sager fra start til slut og få information om hvem der behandler dem. Dette skulle gerne medvirke til at folk bliver motiverede til deltagelse i de demokratiske processer. Systemet tages i brug i oktober 2004.

En kritisk røst fra salen spurgte om borgerne i sidste ende ville føle sig mere som kunder hos kommunen end som aktive borgere i samfundet. Det mente borgmesteren ikke, og hun understregede at IT aldrig kunne erstatte personlig betjening, men at det nye system derimod ville give de ansatte mere tid til personlig service.

Så förverkligar vi 24 timmars myndigheten i Nacka - Mats Gerdau, kommunalråd, Nacka kommune, Sverige

Nacka er en meget hurtigt voksende kommune (“alle forældre har et barn i hver hånd og et i maven!!”). Medborgerindflydelse er blandt de temaer som de kommunale myndigheder prioriterer højt. Der satses på at tilbyde bedre service og mere kvalitet og borgerne skal have større mulighed for at påvirke direkte beslutningerne.

Kommunen har indført et kommunikationssystem, Nacka24, i skoleadministrationen “en mødeplads i cyberspace”. Det blev indført i fjor og det viste sig med det samme at imødekomme et stort behov. Erfaringen har også været meget positiv: Medborgerne er tilfredse, fejl der ikke blev opdaget i det gamle system opdages nu med det samme og systemet har gjort det muligt at reducere ansatte fra 28 til ca. 12-14.

Det offentliges rolle og forpligtelser i IT-samfundet? - Steingrímur J. Sigfússon, formand for partiet Venstre grønne i Island og medlem af Nordisk Råd

På trods af at IT er vigtig i mange sammenhænge i det moderne samfund, er det farligt at overvurdere teknologiens egnenskaber. Vi bør dog tage teknologien alvorligt, ikke mindst fordi den på kort tid har ændret så mange af samfundets spilleregler. Et afgørende spørgsmål som politikere skal tage stilling til er i hvor stort omfang det offentlige skal blande sig i udviklingen og med hvilke midler. Partiformanden mener at en af det offentliges vigtigste pligter er at sikre lige tilgang for alle til informationsteknologien, ellers ville der være stor fare for at kløften mellem de forskellige samfundsgrupper blev endnu større. Dette er en opgave der ikke må overlades til markedskræfterne og den frie konkurrence. Endvidere, skal adgang til informationsteknologien sikres på alle uddannelsesniveauer, helt fra børnehave til efteruddannelseskurser. Stat og kommuner kan gøre teknikken mere tilgængelig og brugbar således at folk bliver interesseret i at bruge den og derved præge den demokratiske proces.

Personværn og tillid: Findes “privatliv” i fremtidens IT-samfund - Elisabeth Staksrud, projektleder for Safety, Awareness, Facts and Tools (SAFT), Norge

Staksrud præsenterede to store undersøgelser som SAFT har foretaget om henholdsvis børns brug af Internettet og forældrenes viden om børnenes anvendelse. Er der noget privatliv i on-line verden? Staksrud præsenterede nogle interessante punkter fra undersøgelserne:

  • Næsten alle 10-11 årige børn bruger Internettet
  • Internettet er fremfor alt et kommunikationsmiddel for piger, hvorimod drengene merer bruger det som et legetøj.
  • Over en trediedel af børnene havde oplevet at nogen på Internettet havde bedt dem om personlige oplysninger (dette gjaldt alle de nordiske lande).
  • 10-20 procent af børnene (varierer fra land til land) har oplevet at nogen der oprindeligt præsenterede sig som et barn, viste sig at være voksen.
  • Omkring halvdelen af børnene tror at alt eller overvejende det meste af informationen på Internettet er korrekt. Dette gjaldt overraskende nok også de voksne. Dette fører tankerne hen på om kildekritik ikke burde være et højt prioriteret emne i skolen.
  • Forældre i alle de nordiske lande (med undtagelse af Danmark) er mest bekymrede for at deres børn bliver udsat for porno på Internettet.
  • Meget få børn har fået skoleundervisning om brug af Internettet eller om dets indhold. Undervisningen handler mest om tekniske løsninger.

Visionen om digitale signaturer i Danmark - Yih-Jeau Wang, kontorchef, IT- og Telestyrelsen, Danmark

Formålet med digital signatur er at skabe basal tillid i kommunikation i IT-samfundets elektroniske medier og kanaler. Wang pegede på at kommunikationen mellem regering/parlament og borgere/interesseorganisationer præges af holdninger, mens kommunikationen imellem regering/parlament og den offentlige sektor præges af politik og beslutninger. Endvidere at kommunikationen mellem det offentlige og borgere/interesseorganisationer ofte er en dialog om levering af offentlige tjenester.

Der er forskel på dagens demokrati og fremtidens e-demokrati, som i større grad vil kræve mere gennemsigtighed og tillid. Borgerne stiller stadig større krav til den offentlige sektor, og IT kan bruges til at indfrie de skyhøje forventninger der i dagens samfund stilles til den offentlige sektor.
Den danske regering satte sig for 2 år siden det mål at alle danske borgere skulle have digitale signaturer. I år 2007 skal der være udstedt 1.300.000 digitale signaturer og alle e-tjenester i offentligt og privat regi skal have implementeret digitale signaturer. Der er en delbetænkning på vej fra justitsministeriet om brug og misbrug af digitale signaturer.

DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER

Indledning - Siv Friðleifsdóttir, miljøminister og nordisk samarbejdsminister; ordfører for de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM)

Et Demokratiudvalg der blev nedsat af det islandske formandskab i Nordisk Ministerråd skal fremlægge en rapport ved årsskiftet som bl.a. behandler temaet på denne konference – IT som et demokratisk værktøj. Udvalget fik til opgave at skue ind i fremtiden og se på de demokratiske udfordringer vi vil stå overfor de næste 25 år med henblik på at fremstille forslag til løsninger. Dette er selvklart ikke nogen let opgave, og eksempelvis har udvalget i sit arbejde taget udgangspunkt i konklusionerne i nye magtudredninger fra Norge og Danmark der var mange år undervejs. Ministeren stillede det spørgsmål hvordan vi, i vores nordiske samfund, skal bruge IT til at styrke dialogen mellem myndigheder og borgere og dermed demokratiet? Teknologien skal jo være til gavn for os alle samtidig med at vi må arbejde hårdt for at den ikke bliver misbrugt.

Det vækker bekymring at stadigt færre deltager i politik, især savner man kvinder, unge og indvandrere. Vi må bruge IT bevidst i det politiske arbejde i det øjemed at vække folks interesse - vi må udvikle nye metoder. Ministeren viste konferencen sin hjemmeside – www.siv.is. På hjemmesiden kan man følge med i ministerens dagligdag og via den kan den besøgende komme i direkte e-mail kontakt. Ministeren mener, at hjemmesiden har været et meget vellykket værktøj der har givet hende mulighed for at være i god kontakt med folk og omvendt.

Nordisk demokrati – problemstillinger - Kristín Ástgeirsdóttir, formand for Demokratiudvalget, tidligere parlamentariker for Kvindepartiet, Island

Kristín præsenterede indledningsvis demokratiudvalgets hovedopgaver, hvilke bl.a. er lokalt selvstyre, medborgernes engagement, og IT som et nyt demokrativærktøj. Udvalget arbejder på at skrive en rapport, hvor udgangspunktet er det demokratiske handlingsrum.

Kristín pegede på at de nordiske lande i henhold til FN er de lande hvor det er bedst at bo, men at der findes nogle faresignaler og modsætninger som der må arbejdes med:

  • Der er høj valgdeltagelse i landene, men den er faldende.
  • Der er stor social aktivitet på flere felter, men deltagelsen er dalende.
  • Kvinder har haft stor fremgang de sidste 30 år, men mænd dominerer stadig især i finans- og forskningsverdenen.
  • Vold mod kvinder er ikke mindre i Norden end i andre lande.
  • De nye nordboer (indvandrere) deltager ikke i samfundsdebatten.
  • De politiske partier har en stærk stilling, på trods af at medlemstallene er faldet drastisk.
  • Kommuner i Norden har en høj grad af autonomi, men der er en tendens til at styre dem oppefra.
  • I de fleste nordiske lande er tilliden til politikerne svækket.
  • IT og brugen af Internettet er udbredt i Norden, men der er en kløft imellem dem der har adgang og dem der ikke har.
  • I store dele af Norden mener borgerne at politikere ikke bryder sig om folks meninger.

Demokratiudvalget vil i 2004 udgive en forskerantologi der beskæftiger sig med disse modsætninger.


Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt
- Sune Johanson, adjunkt ved Roskilde Universitetscenter, Danmark

En vigtig opgave vi står overfor er at finde en praktisk sammenhæng mellem IT og demokratiet. Man taler om to slags demokrati; enten som livsstil eller som styreform. Denne skelnen bygger på to forskellige “skoler”; Koch og Ross. Ifølge Koch er demokratiet en livstil, som præger hele vores tilværelse. Det betyder bl. a. at de korrekte processer er vigtigere en de rigtige resultater. Ifølge Ross, derimod, fokuseres der på reglerne og at beslutningerne tages igennem de rigtige kanaler. Koch fokuserer på “governance” men Ross fokuserer på “government” (konkrete styringsredskaber).
Johanson mener at der sket et skred fra government til governance, som bl.a. kan ses i at udviklingen tenderer fra de formelle politiske kanaler til de uformelle og situationsbestemte, fra politiske beslutninger til praktiske handlinger, fra sager med kollektivt sigte til sager der angår den enkelte.

Den elektroniske demokratisering har til formål at borgerne skal have mere indflydelse og blive mere aktive deltagere i samfundet. Spørgsmålet er om man udnytter potentialerne?

Der mangler politisk vilje til at indføre informationsteknologien i de politiske praksiser, politikerne mangler også viden om informationsteknologien. Mange politikere er simpelthen for gamle til at forstå den teknologiske udvikling. Der bevilliges ej heller penge nok til IT, idet den ikke giver ikke særlig mange stemmer!

Demokratiske udfordringer og politisk deltagelse - Lars Torpe, lektor ved Ålborg Universitet, Danmark

Der er knyttet store forventninger til IT´s demokratiske potentialer: Blandt de demokratiske udfordringer vi står overfor er:

  • at skabe nye forbindelseslinjer mellem myndigheder og borgere sem delvis erstatning for de “gamle” kanaler.
  • at udnytte potentialer i form af større selvbevidsthed og øget kompetence blandt borgerne.

Men de senere års erfaringer har imidlertid givet anledning til en vis skepsis. Det fremføres bl.a.:

  • at den store mængde information skaber “informationsuoverskuelighed”. Mere information fører ikke nødvendigvis til større indsigt.
  • at folks netdeltagelse er flygtig og ikke lever op til de kriterier, der må sættes for “god dialog”.

Torpe præsenterede et forsøg med digital demokrati i Hals kommune der ligger i nærheden af Ålborg. Resultatet var:

  • at de almindelige kriterier for en sober debat mentes at være opfyldte,
  • deltagelsen var tilfredstillende
  • det viste sig at det digitale demokrati formindskede kløften mellem de sociale lag (Torpe sagde at det var velkendt at de velhavende var mere aktive i den demokratiske debat. Denne forskel ser ud til at være mindre på Internettet)

Torpe mener at det primære formål med IT ikke bør være at forøge den politiske deltagelse men derimod at udvide offentligheden: Det er ikke antallet af deltagere der er det altafgørende, men at et bredt og repræsentativt udsnit af borgerne tager stilling.

Paneldebat: Demokratiudvikling og demokratisk handlingsrum

Deltagere:

Fredrik Engelstad, professor ved Oslo Universitet

Marcus Bengtsson, departementsråd, justitsministeriet, Sverige

Kristín Ástgeirsdóttir, Demokratiudvalgets formand

Þórlindur Kjartansson, journalist og netaktivist

Debatleder: Sigrún Stefánsdóttir, informationschef, Nordisk Ministerråds sekretariat

Þórlindur Kjartansson reagerede på spørgsmål om forklaring på fald i valgdeltagelse, især blandt unge vælgere. Han mente, at den politiske interesse i sig selv ikke var blevet mindre. De unge bruger blot ikke længere de politiske partier, men Internettet som platform. Han mente desuden, at der sandsynligvis findes flere unge der skriver om politik nu en nogen sinde før. Der er derfor efter hans mening ingen grund til bekymring over de unges dalende interesse for politik. Til gengæld er det politiske system opbygget omkring en ældre generation og det imødekommer ikke de unges behov. Partierne rører heller ikke ved de sager der optager de unge som derfor ikke gider at deltage i valgene.

Engelstad holdt et kort indlæg om politisk aktivitet i Norden og nordboernes sociale engagement. I debatten pegede han på at nogle af de gode nyheder var at der nu findes flere unge politikere i lovforsamlingen i mange lande end tidligere. Han var dog enig i at det er vigtigt for politikere i højere grad at fokusere på de sager der optager de unge.

Kristín Ástgeirsdóttir pegede på at det kunne få alvorlige konsekvenser hvis de unge holdt op med at bruge stemmeretten. Hun gjorde også opmærksom på at en stor del af den nordiske ungdom er af udenlansk herkomst og at mange af dem er temmelig marginaliseret. Dette må man gøre noget ved, mente Kristín.

En deltager fra salen var overrasket over at både de islandske og norske myndigheder modsætter sig elektroniske valg. Han pegede på at en af grundene til at valgdeltagelsen er faldet de sidste år netop er førstegangsvælgernes fravær. Erfaringer fra andre lande, bl.a. England, viser at elektroniske valg fører til at flere unge vælgere deltager. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor er politikerne (i Island og Norge) imod elektroniske valg? (“Er magteliten bange for denne nyhed?”)

Paneldeltagerne gav 2 forklaringer for den officielle modstand; valg skal være hemmelige og datasikkerheden skal være absolut.

Paneldeltagerne ytrede til slut optimisme om at partierne i løbet af det næste tiår ville forandre sine arbejdsmetoder og tilpasse sig virkeligheden og den nye teknologi.

 



Stoðval