Sektorplan for energi

Det nordiske energipolitiske samarbejde er vokset de sidste år og har båret frugt på mange områder. Formålet er at udvikle en bæredygtig, stabil og konkurrencedygtig forsyning af energi i de nordiske lande og deres nærområder. Målet er at udvikle en effektiv udnyttelse af landenes energiressourcer for at styrke deres økonomi, næringsliv og velstand, på linje med den foreliggende strategi for et Holdbart Norden.

Det nuværende nordiske energisamarbejde bygger på de nordiske energiministres handlingsprogram fra 2001 og gælder for årene 2002-2005. Det fremgår af programmet at det nordiske samarbejde de nærmeste år skal fokusere på tre kerneområder:

  • det åbne elmarked,
  • klimapolitiske spørgsmål,
  • regionalt samarbejde med lande i Østersøregionen.

Ved siden af disse kerneprojekter har man arbejdet med projekter om effektivisering af energiudnyttelsen og øget udnyttelse af varige energikilder, ikke mindst i udkantsområderne. På det område har nordisk energiforskning spillet en vigtig rolle.

Hovedtemaet i Islands formandskabsår, Nordens ressourcer, harmonerer med Nordens energispørgsmål. Få områder i verden er så energirige som Norden, og landene står også i spidsen i anvendelsen af varige energikilder. I Norden findes der omfattende erfaring og ekspertise i energisektoren og store menneskelige ressourcer.

I Islands formandsskabsår bliver samarbejdet på de tre kerneområder udbygget. Det nordiske samarbejde om det åbne elmarked har været helt unikt og er et forbillede for andre lande om hvordan nabolande kan arbejde sammen om et åbent elmarked. I landenes samarbejde om det nordiske elsystem er det magtpåliggende i fremtiden at sikre så høj en leveringssikkerhed for elkraften til forbrugeren som muligt.

Alle de nordiske lande har tilkendegivet deres vilje til at etablere et samarbejdsprojekt for at formindske udslip af drivhusgasser i Østersøregionen. I september 2003 underskrev de nordiske ministre en aftale om at gøre Østersøregionen til et forsøgsområde, „Testing Ground", for Kyotoaftalen. År 2004 vil være det første år hvor der arbejdes efter aftalen om forsøgsområdet, så det er vigtigt at alle landene støtter forsøgsprojektet fra begyndelsen. Dette projekt bygger på de samme forudsætninger som dem der har præget samarbejdet mellem de nordiske lande, de baltiske lande og Nordvestrusland på energiområdet, hvis formål er at styrke disse områders elmarked og forøge brugen af varige energikilder og på den måde hjælpe med at oprette en bæredygtig energiforsyning i disse lande.

Hovedprioriteringen under Islands formandskab er i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds resolution om en bæredygtig udvikling, og man vil lægge vægt på det arbejde der er i gang indenfor de førnævnte kerneområder i energisamarbejdet samtidigt med at man fortsætter med de retningslinjer som man har lagt under det sidste år. Island vil lægge særlig vægt på nødvendigheden af at finde muligheder for at forøge brugen af varig energi i Nordvestregionen. Dette er særdeles vigtigt for Færøerne og Grønland som for en stor del er afhængige af olie til opvarmning og elproduktion. Det fører til store udslip af drivhusgas i disse ømtålelige områder. Det er vigtigt at der udarbejdes en handlingsplan om energiforbrug i de forskellige regioner og kommuner. Opfølgende bør man undersøge mulighederne for anvendelse af vindenergi og varmepumper til elproduktion og opvarmning. Desuden bør man lægge vægt på effektivisering af energiudnyttelsen af fossilt brændestof.

Udforskningen af hydrogen og hydrogenforbindelser som energikilder er vokset meget de sidste 2-3 år, og myndighederne over hele verden er blevet opmærksomme på forskningen inden for dette område. Det er Islands mål at de nordiske lande på dette område får en førende rolle, for disse lande har været længst fremme i brug af varige energikilder. Nordisk energiforskning har i samarbejde med landenes universiteter arbejdet med nogle interessante projekter med gode resultater. Det er nødvendigt at forøge og styrke de nordiske landes samarbejde på dette område og undersøge om og i givet fald hvordan udviklingen i brug af rene energibærere kan øge anvendelsen af genbrugsenergi i de nordiske randområder.

Island lægger vægt på at den igangværende udforskning af klimaændringernes indflydelse på energiforsyningen i de nordiske lande udføres så grundigt som muligt. Nordens vandenergikilder er følsomme over for mulige klimaændringer i de kommende år, og derfor er det vor pligt at stå vagt om vore ressourcer.

Endelig lægger Island vægt på at den nordiske energiforskning styrkes. På dette område vil nordisk samarbejde bevirke at landene med en fælles indsats kan gøre sig kraftigere gældende i større samarbejdsprojekter i det europæiske samarbejde.

Norden besidder store energiressourcer, både de naturlige og de menneskelige resurser, og med den viden og de erfaringer vi har, kan vi sætte et eksempel for andre nationer og samtidig bevare vor førende position på dette område.

 



Stoðval