Sektorplan for miljø

På miljøområdet lægges der vægt på at anskue naturen som en ressource, og da ikke mindst betydningen af den uberørte natur, eller områder, hvor menneskers påvirkning er begrænset. Hvilken betydning har beskyttede og fredede områder? Hvilken økonomisk værdi har den uberørte natur? Kan disse værdier måles i penge? Hvad med betydningen af uberørt natur for borgernes friluftsliv og almene sundhed? Hvordan samordner vi naturbeskyttelse og udnyttelsen af naturressourcer?

Havet
Det er ikke kun beskyttelse af naturen på landjorden, der kommer i fokus under formandskabet, for blikket rettes også mod beskyttelse af havets økosystem. Fiskeri af bestemte bestande er langt fra det eneste, der påvirker de levende ressourcer i havet. Diverse miljøfaktorer, som mennesket ikke har megen magt over, har betydning, men menneskets handlinger har også mange indirekte følger for økosystemet. Hvilken indvirkning kan f.eks. forurening fra land have på havets økosystem? Hvad med følgerne af menneskeskabte klimaændringer? Fangstredskabers indvirkning på havbunden er en anden faktor, der kunne undersøges i denne forbindelse.

Miljøministeriet og Fiskeriministeriet vil gå sammen om at afholde en konference om havets beskyttelse. Repræsentanter fra nogle stater og EU inviteres til at formidle erfaringerne af udformningen af en samlet strategi vedrørende havet. Der lægges vægt på den praktiske værdi af en sådan strategi for at opnå resultater i bekæmpelsen af havforurening, i klimabeskyttelse og ved implementeringen af økologiske principper. Konferencen afholdes i Reykjavik 2.-4. juni.

Naturbeskyttelse og demokrati
Der lægges videre vægt på betydningen af en demokratisk debat om naturbeskyttelse, bl.a. ved at invitere repræsentanter fra frivillige organisationer til en konference om nationalparker og fredede områders betydning for økonomi, friluftsliv og sundhed. Dette er en logisk fortsættelse af en konference afholdt under svensk formandskab under overskriften Skoven i Norden, hvor et af hovedmålene var at øge interessen for nordisk samarbejde blandt frivillige organisationer på miljøområdet samt at skabe et forum for dialog mellem de frivillige organisationer og mellem organisationerne og myndighedernes repræsentanter i det nordiske samarbejde.

Revision af det nordiske miljøhandlingsprogram
De nordiske miljøministres samarbejde er baseret på en handlingsplan i miljøanliggender. Den plan, der nu arbejdes efter, gælder for årene 2001-2004 og danner rammen om landenes miljøsamarbejde, både inden for de nordiske lande, med nærområderne, med Arktik, Den europæiske Union, og om andre internationale spørgsmål. Revision af miljøprogrammet blev indledt sent i 2002, men størstedelen af arbejdet vil finde sted under Islands formandskab. Der bliver lagt vægt på at den nye handlingsplan vil øge integreringen af sektorerne samt samarbejde mellem arbejdsgrupperne. Der lægges også på at den nye handlingsplan bliver mere konkret, kortere og mere tilgængelig.

Vestnorden
De nordiske miljøministre pålagde sidste år arbejdsgrupperne på miljøområdet at sammenfatte en rapport om samarbejdsprojekter i Vestnorden. Rapporten forventes fremlagt i 2004. Denne rapport skal kunne bruges som grundlag for en vurdering af styrke og svagheder i det nuværende samarbejde. Vurderingen skal bruges til at åbne kanaler for det nordiske samarbejde i Vestnorden og forøge samarbejdet med naboerne ved Nord-Atlanten.

Øget samråd ved implementering af EU/EØS forordninger
Der lægges vægt på den tradition, der er skabt om samråd om lovgivning ved implementeringen af EU/EØS-forordninger. Der skal implementeres et stort antal EU/EØS-forordninger hvert år på miljøområdet, og det er derfor vigtigt, at de nordiske lande samarbejder, så lovgivningen i Norden er samordnet i det omfang det er muligt. Desuden er det vigtigt i fællesskab at udnytte den viden, som landene ligger inde med til gavn for alle. Island vil foreslå, at der oprettes en midlertidig arbejdsgruppe, der skal fremlægge forslag om, hvordan man kan styrke dette samråd yderligere og gøre det mere målrettet.

Syntetiske stoffer
De nordiske lande har været ledende i internationale fora ved udarbejdelsen af en mere målrettet strategi om behandling af syntetiske stoffer, som skal være parat i 2006. De nordiske miljøministre har lagt vægt på, at fortsætte det samarbejdet på dette område. Island vil prioritere dette arbejde og fokusere blandt andet på behandlingen af kviksølv.

 



Stoðval